Håndværksrådet





                             
Nyheder

Bookmark and Share

Rådgivning og undervisning
 

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at udnytte de strategiske potentialer, der ligger i at arbejde med CSR. Hvad enten I har etiske udfordringer omkring leverandører i CSR-mæssige risikoslande, arbejder på at integrere forretningsdrevet CSR i jeres virksomhed eller skal rapportere om jeres CSR-arbejde, kan vi assistere jer. Vi tager udgangspunkt i internationalt anerkendte principper for CSR samt jeres unikke situation, behov og etiske værdigrundlag.
 
Vi er teoretisk forankrede, og vores metoder bygger på en kobling af CSR og forretningsudvikling frem for at fokusere isoleret på monitorering og kontrol. Vores erfaring er, at dette kan føre til øgede markedsandele, bedre omdømme, forebyggelse af risici samt produktivitetsforbedringer – i virksomheden såvel som for leverandørerne. Vi samarbejder med lokale organisationer som NGO'er og offentlige institutioner for at få den størst mulige viden og det bedste samspil med myndighedskrav og lokale erfaringer.  I forbindelse med denne assistance designer og gennemfører vi ofte specialiserede undervisningsforløb og workshops –  i Danmark såvel som i udlandet.
 

 

 

 

Vores CSR-services omfatter bl.a.:

  • Analyse af din virksomheds nuværende status, behov og potentiale på CSR-området
  • Udvikling af strategi og anbefalinger for CSR-implementering i din virksomhed
  • CSR-analyse af leverandører og formulering af planer for opfølgning
  • Udvikling af ledelsessystemer for CSR og ansvarlig leverandørstyring, herunder etiske guidelines (Code of Conduct), selvevaluering og samarbejdsorienterede audits
  • Rådgivning og implementering inden for CSR-certificering og Fairtrade
  • Assistance til afrapportering om samfundsansvar/CSR i henhold til Årsregnskabsloven eller FN's Global Compact
  • CSR-kurser og workshops for danske medarbejdere eller leverandører
  • Rådgivning om offentlige støttemuligheder inden for CSR, herunder assistance til forundersøgelser, projektansøgninger og implementering af projekter

 

Vi har indgående erfaring med Danidas CSR-program Innovative Partnerships for Development (IPD), som nu er blevet integreret i privatsektorprogrammet Danida Business Partnerships. Programmet har til formål at støtte danske virksomheders arbejde med strategisk CSR og socialt ansvarlig innovation i udviklingslande. Gennem programmet kan din virksomhed for eksempel opnå økonomisk støtte til CSR-projekter, der retter sig mod børnearbejde, arbejdstagerrettigheder og miljø.

 


 


Håndværksrådet · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · fax 33 32 01 74 · hvr@hvr.dk