Sigtet med dette værk i 4 bind er at afbøde det forhold, at der ikke findes en samlet fremstilling af håndværkets vilkår og udvikling i Danmark.

Begrebet kulturhistorie opfattes i dette værk som dækkende både det materielle værktøj, de produkter, der er fremstillet af håndværkere, håndværkernes uddannelse og skikke, erhvervspolitiske og sociale forhold og levevilkår i håndværket. Håndværkets kulturhistorie bliver således også et langt stykke hen ad vejen en Danmarkshistorie - belyst ud fra håndværkets synsvinkel.

Bind 1 - Håndværket kommer til Danmark
Med udgangspunkt i et indledende afsnit om håndværket i oldtiden omhandler dette bind tiden fra omkring år 1000 til 1550. Det er i denne periode, at håndværket for alvor udskilles som en selvstændig profession og gradvist opnår en monopolstilling gennem laugsvæsenet. Forfatteren analyserer de økonomiske og sociale forudsætning for, at håndværket kunne opnå denne selvstændige placering i middelalderens lagdelte samfund og behandler især håndværkernes rolle i den bydannelse, som Danmark oplevede i perioden. Bindet beskriver desuden forholdet mellem mestre, svende og lærlinge, kvindernes rolle i håndværket, laugsvæsenets sociale og religiøse funktioner, forbindelserne mellem danske og udenlandske håndværkere og meget andet.

Bind 2 - Håndværket i fremgang
Bind 2 omfatter tiden fra 1550-1700 og handler om håndværkets placering i stændersamfundet. Forfatteren Ole Degn beskriver i bogens første 6 kapitler, hvordan håndværket regulerede adgangen til fagene, hvordan det sikredes, at udøverne havde de fornødne kvalifikationer, og hvordan håndværket fik nye impulser gennem tilvandrende håndværkere fra Europa. Kapitel 7, der er forfattet af Inger Dübeck, handler om forholdet mellem myndighederne og laugsvæsenet og om, hvorledes statsmagten forsøger at svække laugenes stærke placering. Periodens stilhistoriske udvikling belyses i bogens sidste afsnit af mag.art. Lars Dybdahl.

Bind 3 - Håndværket og statsmagten
Bind 3 handler om håndværket fra enevælden og frem til 1862, da næringsfrihedsloven trådte i kraft. De første 6 kapitler er skrevet af rigsarkivar Vagn Dybdahl og omhandler forholdet mellem land og by, håndværkets sociale placering, livet i laugene samt lærlinge og svendenes vilkår i denne omskiftelige periode. Desuden gøres der rede for de ændringer i håndværkets organisation, som tonede frem i forbindelse med de tvungne laugs ophævelse. De sidste 5 kapitler er skrevet af universitetslektor Inger Dübeck og omhandler håndværkets retlige forhold, uddannelse af håndværkere samt kvindernes placering inden for håndværket. Desuden gøres der rede for statsmagtens mange forsøg under enevælden på at reformere laugsvæsenet og baggrunden for næringsfrihedens indførelse.

Bind 4 - Kapløbet med industrien
Bind 4 handler om håndværket i Danmark fra 1862 og frem til 1980. De første 5 kapitler er skrevet af arkivar Henrik Fode og omhandler håndværkets økonomiske, sociale og politiske udvikling under den frie konkurrences vilkår samt de organisatoriske omvæltninger, som de nye tilstande affødte. Kapitel 6 er skrevet af cand. mag. Jonas Møller og beskriver håndværkets vilkår og udvikling under krise og krig. De sidste 3 kapitler, der er skrevet af cand. polit. Bjarne Hastrup, beretter om, hvorledes håndværket - trods mange forudsigelser om det modsatte - er fulgt med i den økonomiske ekspansion, som har kendetegnet efterkrigsperioden. Håndværket har omstillet sig i en sådan grad, at det har bevaret sin position i det samlede erhvervsliv. Mag. art. Lars Dybdahl afslutter bindet med en gennemgang af periodens stilarter.

Den samlede pris for bind 1-4 er kr. 350,- ekskl. moms (+ kr. 25,- i administrationsgebyr og porto efter vægt).
Bøgerne sælges også stykvis for kr. 100,- ekskl. moms (+ kr. 25,- i administrationsgebyr og porto efter vægt).