Udvalgets medlemmer består af repræsentanter fra bl.a. træ- og møbelindustrien, metalforarbejdende virksomheder indenfor en række forskellige sektorer, virksomheder i gaveartikel- og brugskunstbranchen samt fødevarevirksomheder.
Udvalget diskuterer de aktuelle erhvervs- og rammebetingelser i Danmark, følger globaliseringen og dens samfundspåvirkninger - og kommer med forslag til at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder og deres muligheder for deltagelse i den internationale udvikling.
Globaliseringen inddrager virksomheder, hvor såvel eksport som import er vigtige dele af aktiviteterne. Derfor indgår sourcing, outsourcing og teknologioverførsel i de fokusområder, udvalget beskæftiger sig med. Den danske udviklingsbistand, dens indhold og omfang mv. indgår også i udvalgets arbejde.
Udvalgets opgave er tillige at opbygge og vedligeholde et stærkt netværk til embedsmænd, politikere, nationale og internationale organisationer samt til medierne.
Udvalget består af op til 16 medlemmer. |