Finanskrisen og den medfølgende lavkonjunktur har på kort tid skabt store problemer for mange små og mellemstore virksomheder. Efterspørgslen efter produkter og ydelser er faldende, og mange små og mellemstore virksomheder må afskedige medarbejdere. Denne udvikling svækker Danmarks og danskernes økonomi mere end nødvendigt i de kommende år. Derfor skal vi have en pakke, der kan stimulere den indenlandske efterspørgsel og skabe optimisme hos de danske forbrugere.

 

Bankpakkerne har lagt bunden for, at Danmark ikke ender i et økonomisk hul. Med bankpakkerne er der igen mulighed for at landets banker kan låne ud til sunde virksomheder og sikre deres likviditet. Men bankerne kan ikke skabe efterspørgsel efter virksomhedernes produkter. Det skal forbrugerne og virksomhederne selv have mulighed for.

 

En vækstpakke skal efter Håndværksrådets mening indeholde følgende elementer:

 

1. En underfinansieret skattereform med lettelser fra 2010

2. Tiltag, der kan stimulere byggesektoren

3. Tiltag, der kan sikre kapital og likviditet i mindre virksomheder

4. Målrette midler til eksportfremme til små og mellemstore virksomheder

 

Der skal gives skattelettelser fra 2010, som markant sænker skatten på arbejde. Lettelserne skal gives som en kombination af lettelser i beskæftigelsesfradraget og i top og mellemskatten. Målet er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Med beskæftigelsesfradraget øges gevinsten ved at gå fra offentlig forsørgelse til at tage et arbejde. Grænsen for hvornår der betales top og mellemskat skal også hæves kraftigt, så topskatten ikke rammer mellemindkomster. Endelig skal den øverste marginalskat nedsættes, så den kommer på niveau med satsen i de lande, der omgiver os. 

 

Skattekommissionen kom den 2. februar med et udspil, som samlet sænker skatten på arbejde med 35 mia. kr. i Håndværksrådet mener vi at forslaget er velafbalanceret og at det udgør en tilpas lettelse. Håndværksrådet kan dog ikke støtte at lettelsen bliver mindre end foreslået.

 

Lettelserne I skatten på arbejde bør have et omfang, som overstiger den underfinansiering, som er mulig. Derfor må danskerne acceptere skattestigninger på andre områder. Der bør være plads til at øge beskatningen af energiforbrug og miljøbelastning i danske hjem. Også virksomhederne må bidrage mere, idet der dog skal tages hensyn til virksomhedernes internationale konkurrenceevne, når nye satser fastsættes.

 

Når reformen skal underfinansieres vil der blive plads til at fjerne nogle af kommissionens finansieringsforslag. Håndværksrådet mener først og fremmest at man skal beskære forslaget om at sænke rentefradraget. Det er ikke i disse år plads til økonomiske indgreb, der skubber yderligere til de faldende huspriser. Det rammer hele samfundsøkonomien hårdt og ikke mindst den hårdt prøvede byggesektor.

 

Byggesektorens virksomheder og virksomheder der leverer til byggeriet er særligt hårdt ramt af konjunkturtilbagegangen. Derfor er der et særligt behov for at stimulerer efterspørgslen efter deres ydelser og produkter. I den forbindelse kan man næsten kalde det ”lykkeligt”, at der er et stort efterslæb i den offentlige bygningsmasse. Det er Håndværksrådets holdning, at en vækstpakke skal indeholde fremrykning af offentlige opgaver som fx renovering af skoler, institutioner, hospitaler, grønne anlæg og veje. Ikke kun planlagte opgaver skal fremrykkes. Kommuner og regioner skal også gives et økonomisk incitament til at gå i gang med flere projekter.

 

Gevinsterne ved at fremrykke investeringerne er selvsagt, at vi får bedre skoler, hospitaler mv. til landets borgere. Fremrykningerne vil også kunne sikre mange jobs i byggesektoren, og det kan få afgørende betydning på længere sigt, at byggesektoren ikke affolkes pga. nogle få år med svækket efterspørgsel. Der er også i fremtiden brug for en stor byggesektor.

 

En anden mulighed er at give tilskud til private, der investerer i klimaforbedringer i egen bolig eller virksomhed. Det er et interessant forslag, der både kan mindske konjunkturkrisen og styrke klimaet. Der har været forslag fremme, der menes at øge byggeaktiviteten med 5000 beskæftigede årligt.

 

Tilskudsordninger er en god måde at skabe en stor efterspørgsel på kort tid, men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan en tilskudsordning afvikles, så den ikke blot rykker krisen til et senere tidspunkt. Pointen er, at tilskudsordninger risikerer at skabe en stop-go effekt, hvis de stopper fra den ene dag til den anden. De skal derfor aftrappes over en årrække, så virksomheder der beskæftiger sig inden for de tilskudsberettigede områder har bedre tid til at få fodfæste eller bevæge sig over i andre forretningsområder. Det viser erfaringer fra midten af 90´erne.

 

Fra de store virksomheder kendes en model, hvor energiselskaberne finansierer energirenoveringer mod, at virksomhederne fortsætter med at betale den fulde energiregning indtil energiselskabets investering er tilbagebetalt. På den måde koster det ikke virksomhederne på likviditeten. Derudover får virksomhederne glæde af energibesparelsen, når investeringen er betalt af. Det tager ofte kun 2 år.

 

Noget tilsvarende findes ikke til private og små og mellemstore virksomheder. Men her går man glip af de mange bække små. Varmeforbruget i et typisk parcelhus kan ofte halveres. Opvarmning udgør 40 % af det danske energiforbrug, så en model, der giver et incitament til energirenoveringer, vil også kunne hjælpe kraftigt med til at nå den danske målsætning om en reduktion af CO2–udledningen på 20 %.

 

Det eneste der i praksis skal til, for at modellen kan anvendes hos forbrugere og i mindre virksomheder, er, at en fond stiller lånefinansiering til rådighed, og modellen har dermed den fordel, at der blot er tale om en hjælp til likviditeten og ikke en decideret hjælpepakke, fordi pengene kommer ind igen i løbet af få år, idet forbrugerne bliver ved med at betale den samme energiregning som før energirenoveringen.

En sådan fond vil både styrke klimaet og nedbringe mindre virksomheders energiomkostninger på sigt. Endelig vil den løfte aktiviteten i byggesektoren i den nuværende lavkonjunktursituation.

 

Der er brug for målrettede instrumenter, der kan sikre, at sunde virksomheder kommer fornuftigt gennem den nuværende lavkonjunktursituation, så væksten i Danmark ikke aftager mere end nødvendigt, og så mange ikke mister sit arbejde eller sit eksistensgrundlag. Der er derfor al mulig grund til at overveje følgende forslag:

I Norge indeholder den netop foreslåede vækstpakke en forslag om, at virksomheder kan tilbageføre underskud i 2008 og 2009 i tidligere års overskud. Der kan maksimalt tilbageføres underskud for 5 mio. kr. Forslaget er særdeles målrettet de mindre virksomheders behov i den nuværende krise og samtidig særdeles økonomisk forsvarligt, og Håndværksrådet mener derfor, at danske politikere bør overveje en tilsvarende løsning i Danmark.

 

Forslagets styrke er, at muligheden for at tilbageføre underskud i fx de 2 seneste års overskud, jo netop kun kan anvendes af virksomheder, der har haft overskud. Forslaget understøtter derfor ikke usunde virksomheder. En anden styrke