Håndværksrådet





                             
Nyheder

Bookmark and Share

Ofte stillede spørgsmål om bonus- og præmieringsordningen for lærlinge
 



Folketinget har vedtaget en ny præmie- og bonusordning for virksomheder, der ansætter lærlinge. Loven trådte i kraft den 15. november 2010. Nedenfor svarer Håndværksrådet på de mest stillede spørgsmål – du kan klikke på et spørgsmål for at komme til svaret længere nede på siden. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at spørge Håndværksrådets uddannelsespolitiske medarbejder Heike Hoffmann på hoffmann@hvr.dk. Dit spørgsmål og svaret herpå vil i anonymiseret form blive lagt her på siden, hvis det er et spørgsmål, som er af generel interesse.

Spørgsmål og svar til den gamle præmie- og bonusordning, som gælder fra 5. november 2009 til 31. december 2010, kan du stadig finde nederst på siden


Ofte stillede spørgsmål om bonus- og præmieringsordningen for lærlinge:

Jeg har ansat en lærling, inden den nye lov blev vedtaget. Kan jeg få 70.000 kr. i præmie og bonus?
Ja, hvis din lærling stadig er i prøvetid den 15. november 2010, og hvis uddannelsesaftalen varer i mindst 24 måneder.

Hvordan fungerer overgangsordningen i den nye lov?
Overgangsordningen betyder, at man som arbejdsgiver kan vælge mellem 50.000 kr. i præmie og bonus for en uddannelsesaftale, der varer i mindst syv måneder, og 70.000 kr. i præmie og bonus for en uddannelsesaftale, der varer i mindst 24 måneder. Valgfriheden gælder i perioden 15. november til 31. december 2010.

Hvordan udbetales præmie og bonus efter den nye lov?
Der udbetales en præmie på 6.000 kr. for hver måned (30 dage) i prøvetiden (3 x 6.000 kr.). Skoleophold i prøveperioden tæller ikke – det er antallet af dage i virksomheden, der udløser præmie. Bonusraterne er på 4 x 13.000 kr., og de udbetales efter 3, 6, 9 og 21 måneder (regnet efter udløbet af prøvetiden). Samlet kan man som arbejdsgiver få op til 70.000 kr. i præmie og bonus for hver lærling.

Kan jeg få præmie og bonus til min voksenlærling?
Nej, ikke hvis du får løntilskud fra Jobcentret efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Hvis du ikke får løntilskud, kan du få præmie og bonus.

Hvordan søger jeg om udbetaling af præmie og bonus?
Du søger elektronisk via AER’s hjemmeside, som du finder på www.atp.dk

Kan jeg underskrive en uddannelsesaftale nu med en startdato senere?
Ja, det kan du. Det er blot et krav, at lærlingen skal begynde i din virksomhed senest tre måneder efter, at aftalen er underskrevet.

Min lærling stoppede, inden prøveperioden udløb. Kan jeg få præmie alligevel?
Du kan få udbetalt præmie (6.000 kr.) for hver gang, lærlingen har været i virksomheden i 30 dage. Hvis lærlingen stoppede efter fx 58 dage, kan du kun få præmie for de første 30 dage (6.000 kr.).

Sker udbetalingen af præmie og bonus automatisk?
Nej, du skal søge om udbetaling af både præmie- og bonusraterne.

Hvad er forskellen på præmie og bonus?
De 3 x 6.000 kr., der kan udbetales i prøvetiden, kaldes præmie. De fire rater på hver 13.000 kr., der udbetales, efter at prøvetiden er overstået, kaldes bonus.

Jeg har ansat en lærling i en kort uddannelsesaftale, der varer i 15 måneder. Hvad kan jeg få i præmie og bonus?
Hvis aftalen indeholder en prøvetid, kan du få udbetalt præmien på 6.000 kr. for hver måned i prøvetiden – i alt 3 x 6.000 kr. Derefter kan du få udbetalt bonus tre gange efter 3, 6 og 9 måneders læretid regnet efter prøvetidens udløb.


Spørgsmål og svar til den gamle præmie- og bonusordning, gældende fra 5. november 2009 til 31. december 2010: