Håndværksrådet





                             
Nyheder

Bookmark and Share

Uddannelse
 
Erhvervsuddannelserne er et højt prioriteret område i Håndværksrådet. Fra 2010 arbejder vi med mærkesagen: ”Det rigtige uddannelsestilbud til alle unge”. Erhvervsuddannelserne skal nemlig fortsat være det indlysende valg for unge mennesker, der ønsker en praktisk uddannelse af høj kvalitet. 

Håndværksrådets Uddannelsesudvalg har som et led i arbejdet med mærkesagen udarbejdet et politikprogram for det samarbejde mellem mestre, erhvervsskoler og kommuner, som er helt afgørende for, at alle unge får det rigtige uddannelsestilbud. Politikprogrammet peger på 10 områder, hvor der er brug for en indsats fra både mestre, erhvervsskoler og kommuner – især de kommunale vejledningscentre er helt centrale i dette arbejde.
 
Politikprogrammet er sendt til alle landets borgmestre og diskuteres på dialogmøder med interesserede kommuner, branche- organisationer, håndværker- og industriforeninger samt en repræsentant for Håndværksrådet. Dialogmøderne er gået i gang i december 2010 og kører videre i 2011. Læs Håndværksrådets 10 veje til flere dygtige faglærte (pdf).
 
Mærkesagsarbejdet omfatter også en ”Håndværkerkampagne”, hvor Håndværksrådet, medlemsorganisationer og virksomheder samarbejder med vejledningscentrene i Roskilde og Køge Bugt-området om at bringe erhvervslivet tættere på folkeskolen og folkeskolen tættere på erhvervslivet. Dette arbejde er igangsat i november 2010. ”Håndværkerkampagnen” gennemføres med støtte fra Undervisningsministeriet. 
 
 

 













Håndværksrådet · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · fax 33 32 01 74 · hvr@hvr.dk