BRUG MULIGHEDERNE I DEN NY MESTERLÆRE
Af formand for Håndværksrådet, Poul R. Ulsøe og undervisningsminister Bertel Haarder
– bragt som artikel i Børsen, torsdag den 1. februar 2007.
Den ny mesterlære er blevet en stor succes. Hver måned er der oprettet mere end 100 nye pladser. I december kom vi op på 529 aftaler. Men der er en markant forskel på skolernes indsats. Vi vil for eksempel rose Odense Tekniske Skole, CPH West, Aarhus Tekniske Skole, TEC og Holstebro Tekniske Skole, som tilsammen har oprettet 212 mesterlærepladser. Hvis alle skoler gjorde som dem, så ville det på én gang gavne de elever, der gerne vil gå en mere praktisk vej, og de virksomheder, der gerne vil have eleverne i en længere periode i starten.
Den ny mesterlære er det helt rigtige tilbud til skoletrætte unge. Både dem, der har dårlige minder og dårlige karakterer med sig fra skolen - og dem, der måske har en halv ungdomsuddannelse bag sig og gerne vil hurtigt ud i det virkelige liv. Dermed er det ikke sikkert, at eleven på noget tidspunkt senere i uddannelsesforløbet får behov for den undervisning, som de ikke fik på grundforløbet.
Den nye mulighed kan motivere flere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Derfor er det beklageligt, at mange skoler tilsyneladende ikke har forstået ideen med den ny mesterlære. Det er ikke tanken, at eleverne i det første års oplæring i virksomhederne skal igennem præcis det samme som på grundforløbet.
Den ny mesterlære er en ny vej til at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvor den unge som udgangspunkt kan erstatte hele grundforløbet med virksomhedsoplæring.
Nogle virksomheder har ligefrem fået det indtryk, at skolen spænder ben. Mange virksomheder skal kæmpe for at få en mesterlæreaftale, idet de oplever, at skolerne fraråder dem at tegne en mesterlærekontrakt. Skolernes vejledning til virksomhederne om ny mesterlære har for ofte været mangelfuld. Virksomheder får f.eks. at vide, at elever i ny mesterlære skal have de samme fag som de andre grundforløbselever - også fag som matematik, engelsk og dansk.
Det er forkert. Virksomhederne skal blot sammen med skolen lave en uddannelsesplan for eleven, der tager afsæt i, hvilke praktiske færdigheder eleven skal have for at komme videre i hovedforløbet.
Skolernes har fået penge til vejledning og kompetencevurdering af mesterlæreaftaler. Men der mangler øjensynligt en vejledning til skolerne om, hvordan de skal vejlede virksomhederne. Det vil Undervisningsministeriet nu tage op med skolernes foreninger,
Skolerne skal grundlæggende blive bedre til at anerkende de faglige kompetencer. Man skal være åben for at anerkende, at eleverne i ny mesterlære har fået nogle faglige realkompetencer i virksomhederne, som kvalificerer dem på lige fod med andre til at fortsætte på hovedforløbet. Hvis de måtte mangle lidt ekstra matematik for at kunne følge undervisningen, kan det tilbydes parallelt med den øvrige undervisning.
Der er heldigvis flere veje til en uddannelse. Vi skal overalt i uddannelserne og på arbejdsmarkedet være bedre til at anerkende de kompetencer, som man tilegner sig i virksomhederne, eller som vore nydanske medborgere har med fra deres hjemlande. Ud med fordommene – til gavn for de unge og for virksomhedernes muligheder i den globale konkurrence.
|
