Håndværksrådet





                             
Nyheder

Bookmark and Share

Skoleindkøb anklages for fup
 

Af Frederik Juel

 

En række nye firmaer raser over Dansk Skoleindkøb, der beskyldes for useriøs fremgangsmetoder

Flere nystartede virksomheder anklager Dansk Skoleindkøb for fup. Virksomhederne føler, at de bliver kontaktet med tilbud om job, men i realiteten forsøger virksomheden at sælge reklameplads på en cd-rom, der distribueres ud til danske skoler. - Vi har fået rigtig mange henvendelser fra virksomheder vedrørende Dansk Skoleindkøb og deres forretningsmetoder , som virker suspekte, siger Birgit Bohn fra Dansk Annoncørforening, der er aktiv i bekæmpelsen af annoncehajer i Danmark. Hun peger på, at Dansk Skoleindkøb blandt andet kræver betaling for produkter, førend de har sendt dem på gaden, og modtagere af produkterne nævner, at de ikke virker. Afviser kritikken Dansk Skoleindkøb afviser kritikken: 

 

" Vi har ikke fået mange klager. Vi har selvfølgelig nogle kunder, som er sure, og andre, som er glade, men det er ikke meget anderledes end hos andre. Der er uden tvivl nogen, der forsøger at slippe for en regning fra os. Men bordet binder, når man har tegnet en annonce, så skal man betale. Det er ikke anderledes end hos andre medier. Enhver aftale, som bliver lavet med os og en erhvervsdrivende, foregår på skrift, så der ikke kan forekomme misforståelser",

 

siger Thomas Rasmussen, adm. direktør hos Dansk Skoleindkøb. Jobtilbud ErhvervsBladet har kendskab til flere kritiske historier om Dansk Skoleindkøb, men de færreste vil stå frem. En af de anonyme kilder, der er nystartet som alternativ behandler, fortæller blandt andet: - Jeg blev kontaktet af Dansk Skoleindkøb, der startede med at sige, at der var brug for min arbejdskraft, fordi alle skolelærere var pålagt, at de kun må have 10 pct. fravær og som følge deraf havde alverdens problemer. Dem kunne jeg som behandler afhjælpe dem med. Jeg blev spurgt, hvor mange timer jeg ville kunne arbejde om ugen, og om jeg kunne tage direkte ud til diverse skoler. Behandleren opfattede henvendelsen som et jobtilbud - eneste krav var, at denne skulle med på en cd-rom. Men det var først langt henne i samtalen, at cd-rom''en kom på tale.

 

-Efter en sådan smøre kunne jeg slet ikke fatte, hvor heldig jeg havde været. Dansk Skoleindkøb lovede at vende tilbage, da jeg ville tænke over tilbuddet, fortæller vedkommende. Men det skete ikke. Behandleren kontaktede efterfølgende Dansk Skoleindkøb for at følge op på sagen og indvilligede i den forbindelse i at tilsende en folder. Efterfølgende sendte Dansk Skoleindkøb en faktura på 2375 kr., for annoncering på cd-rom. Adresse og telefonnummer var forkert på teksten til cd-rommen, og siden har behandleren kæmpet for at annullere kontakten til Dansk Skoleindkøb, der fortsat sender rykkere til den alternative behandler.

 

"Ubehagelige" 

ErhvervsBladet har kendskab til flere virksomheder, der har lignende historier at fortælle. En af dem, som tør stå frem, er Friederike Rabe, der driver et stemmetræningsfirma. - Henvendelsen fra Dansk Skoleindkøb virkede som et jobtilbud, hvor det ville strømme ind med opgaver. Jeg indvilligede i første omgang til annoncering i et amt og har betalt for det. Derefter blev jeg igen kontaktet af en, og denne pressede mig på en yderst ubehagelig måde til at købe en annonce, som dækker i alle amter. Jeg accepterede kun, fordi jeg ville af med sælgeren. Jeg følte mig forvirret, konfus og kunne ikke tænke klart. Efterfølgende har jeg kontaktet 25 skoler, som stort ikke kendte til produktet, og jeg har forsøgt at annulere aftalen, fortæller Friederike Rabe. Thomas Rasmussen svarer: - Man kan ikke presse et menneske til noget, det ikke vil. Når vi henvender os, fremgår det klart, at der er tale om salg af en annonce til et medie. Vi udkommer på internet og på cd-rom''er, der bliver distribueret til 7.900 skoler. Forbrugerombudsmanden har fået flere henvendelser omkring Dansk Skoleindkøb, men har ikke taget sagerne op: - Det er et ressourcespørgsmål, hvilke sager vi tager op. Vi henviser de private erhvervsdrivende til en advokat, hvis de vil have pengene tilbage, siger Birgitte Wested fra Forbrugerombudsmandens kontor.


Håndværksrådet · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · fax 33 32 01 74 · hvr@hvr.dk